tirsdag den 11. september 2007

Britney var katastrofal


Var det gået godt, kunne Britney Spears med lethed have genoplivet sin skrantende karriere, men både anmeldere og almindelige tilskuere ved gårsdagens VMA Awards i Las Vegas var rørende enige om, at Britney hellere skulle være blevet hjemme, for hendes stort anlagte optræden var bestemt ikke noget at råbe hurra for.

Britneys meget lille, bikini-agtige kostume var alt andet end klædeligt, og en anmelder siger idag, at dansenummeret mest af alt mindede om noget, man ellers kun ser på plejehjem. Og den værste katastrofe var, at Britney ikke engang sange live. Publikum blev spist af med play-back, og selv det kunne hun ikke engang klare uden at lave komplet rod i teksten. Det kunne godt se ud som om, Britneys karriere nu er helt forbi efter den katastrofale optræden.

Ingen kommentarer: