Heath Ledger single
På biograflærredet var der bestemt intet at se, men privat slog det gnister mellem Heath Ledger og Michelle Williams, da de i 2004 mødtes under indspilningerne til den Oscarbelønnede storfilm Brokeback Mountain. Men nu er det også forbi med den private kærlighed mellem de to skuespillere, hvis forhold led en del under, at de sjældent tilbragte tid sammen.Kilder tæt på parret siger, at forholdet har knaget et godt stykke tid, men at de virkelig har kæmpet for at få det til at fungere, ikke mindst af hensyn til deres knapt to år gamle datter, Matilda. Desværre lykkedes det ikke for det sympatiske par at redde forholdet, og derfor er de nu blevet enige om at gå hver til sit.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar