lørdag den 3. maj 2008

Simon Mathew


Sanger og MGP-deltager Simon Mathew er klar til at indtage Beograd i Serbien. (Foto: Ernst Van Norde)

Simon Mathew forlod Beograd, men kun for at få afveksling i travlheden – den danske Grand Prix-stjerne tog på busudflugt til Novi Sad.

Dansk Melodi Grand Prix-vinder Simon Mathew, 25, har opholdt sig i Beograd siden mandag i forrige uge. I går eftermiddag forlod han så sammen med band, korpige og DR-folk den serbiske hovedstad.

Truppen tog – med Ekstra Bladet ombord – på tiltrængt busudflugt til den 80 km nordligere beliggende by Novi Sad. Det skete oven i købet med blå blink og politieskorte. Holdet havde brug for et afbræk i deres nye hverdag.

Undervejs fik deltagerne set masser af landskab uden for storbyen. Ganske vist nappede Simon en skraber på udturen, men han tog til gengæld kraftig revanche hjemad igen.

Friluftskoncert
Her øvede Simon sammen med sine guitarister Oliver McEwan og Morten Hellborn sig på et nummer fra hans nye cd 'All For Fame', som han i aftes diskede op med til en sammenkomst på den islandske ambassade.

I Novi Sad ved det gamle fæstningsanlæg oven for floden Sava havde drengene og korpigen Mette Dahl Trudslev instrumenterne fremme. Simon sang et par numre på den improviserede friluftskoncert, før der blev tid til en forfriskning.

- Vi har nu fået en bedre fornemmelse af omgivelserne. Ellers har vi kun været omkring centrum og hotellet, siger Oliver McEwan efter dagens oplevelse.

Ingen kommentarer: